Conjugation of profanere
to profane, desecrate Ver definición completa →
Aktiv
Infinitiv
| — | profanere |
Præsens
| jeg | profanerer |
| du | profanerer |
| han / hun / den / det | profanerer |
| vi | profanerer |
| I | profanerer |
| de | profanerer |
Præteritum
| jeg | profanerede |
| du | profanerede |
| han / hun / den / det | profanerede |
| vi | profanerede |
| I | profanerede |
| de | profanerede |
Perfektum
| — | har profaneret |
Imperativ
| — | profaner |
Perfektum participium
| — | profaneret |
Præsens participium
| — | profanerende |
Passiv
Infinitiv
| — | profaneres |
Præsens
| jeg | profaneres |
| du | profaneres |
| han / hun / den / det | profaneres |
| vi | profaneres |
| I | profaneres |
| de | profaneres |
Præteritum
| jeg | profaneredes |
| du | profaneredes |
| han / hun / den / det | profaneredes |
| vi | profaneredes |
| I | profaneredes |
| de | profaneredes |