Conjugation of protestere
to protest Ver definición completa →
Aktiv
Infinitiv
| — | at protestere |
Præsens
| jeg | protesterer |
| du | protesterer |
| han / hun / den / det | protesterer |
| vi | protesterer |
| I | protesterer |
| de | protesterer |
Præteritum
| jeg | protesterede |
| du | protesterede |
| han / hun / den / det | protesterede |
| vi | protesterede |
| I | protesterede |
| de | protesterede |
Perfektum
| — | har protesteret |
Imperativ
| — | protester |