Conjugation of præge
[ˈpʁɛːjə]to affect, alter (give something a certain trait) Ver definición completa →
Aktiv
Infinitiv
| — | præge |
Præsens
| jeg | præger |
| du | præger |
| han / hun / den / det | præger |
| vi | præger |
| I | præger |
| de | præger |
Præteritum
| jeg | prægede |
| du | prægede |
| han / hun / den / det | prægede |
| vi | prægede |
| I | prægede |
| de | prægede |
Perfektum
| — | har præget |
Imperativ
| — | præg |
Perfektum participium
| — | præget |
Passiv
Infinitiv
| — | præges |
Præsens
| jeg | præges |
| du | præges |
| han / hun / den / det | præges |
| vi | præges |
| I | præges |
| de | præges |
Præteritum
| jeg | prægedes |
| du | prægedes |
| han / hun / den / det | prægedes |
| vi | prægedes |
| I | prægedes |
| de | prægedes |