Conjugation of påminde
to remind Ver definición completa →
Aktiv
Infinitiv
| — | påminde |
Præsens
| jeg | påminder |
| du | påminder |
| han / hun / den / det | påminder |
| vi | påminder |
| I | påminder |
| de | påminder |
Præteritum
| jeg | påmindede |
| du | påmindede |
| han / hun / den / det | påmindede |
| vi | påmindede |
| I | påmindede |
| de | påmindede |
Perfektum
| — | har påmindet |
Imperativ
| — | påmind |
Perfektum participium
| — | påmindet |
Præsens participium
| — | påminden |
Passiv
Infinitiv
| — | påmindes |
Præsens
| jeg | påmindes |
| du | påmindes |
| han / hun / den / det | påmindes |
| vi | påmindes |
| I | påmindes |
| de | påmindes |
Præteritum
| jeg | påmindedes |
| du | påmindedes |
| han / hun / den / det | påmindedes |
| vi | påmindedes |
| I | påmindedes |
| de | påmindedes |