Conjugation of påpege
to point out, highlight Ver definición completa →
Aktiv
Infinitiv
| — | påpege |
Præsens
| jeg | påpeger |
| du | påpeger |
| han / hun / den / det | påpeger |
| vi | påpeger |
| I | påpeger |
| de | påpeger |
Præteritum
| jeg | påpegede |
| du | påpegede |
| han / hun / den / det | påpegede |
| vi | påpegede |
| I | påpegede |
| de | påpegede |
Perfektum
| — | har påpeget |
Imperativ
| — | påpeg |
Perfektum participium
| — | påpeget |
Præsens participium
| — | påpegende |
Passiv
Infinitiv
| — | påpeges |
Præsens
| jeg | påpeges |
| du | påpeges |
| han / hun / den / det | påpeges |
| vi | påpeges |
| I | påpeges |
| de | påpeges |
Præteritum
| jeg | påpegedes |
| du | påpegedes |
| han / hun / den / det | påpegedes |
| vi | påpegedes |
| I | påpegedes |
| de | påpegedes |