Conjugation of overvinde
to overcome, surmount Ver definición completa →
Aktiv
Infinitiv
| — | overvinde |
Præsens
| jeg | overvinder |
| du | overvinder |
| han / hun / den / det | overvinder |
| vi | overvinder |
| I | overvinder |
| de | overvinder |
Præteritum
| jeg | overvandt |
| du | overvandt |
| han / hun / den / det | overvandt |
| vi | overvandt |
| I | overvandt |
| de | overvandt |
Imperativ
| — | overvind |
Perfektum participium
| — | overvundet |
Præsens participium
| — | overvindende |
Passiv
Infinitiv
| — | overvindes |
Præsens
| jeg | overvindes |
| du | overvindes |
| han / hun / den / det | overvindes |
| vi | overvindes |
| I | overvindes |
| de | overvindes |