Conjugation of overvurdere
to overestimate, overvalue, overrate Ver definición completa →
Aktiv
Infinitiv
| — | overvurdere |
Præsens
| jeg | overvurderer |
| du | overvurderer |
| han / hun / den / det | overvurderer |
| vi | overvurderer |
| I | overvurderer |
| de | overvurderer |
Præteritum
| jeg | overvurderede |
| du | overvurderede |
| han / hun / den / det | overvurderede |
| vi | overvurderede |
| I | overvurderede |
| de | overvurderede |
Perfektum
| — | har overvurderet |
Imperativ
| — | overvurder |
Perfektum participium
| — | overvurderet |
Præsens participium
| — | overvurderende |
Passiv
Infinitiv
| — | overvurderes |
Præsens
| jeg | overvurderes |
| du | overvurderes |
| han / hun / den / det | overvurderes |
| vi | overvurderes |
| I | overvurderes |
| de | overvurderes |
Præteritum
| jeg | overvurderedes |
| du | overvurderedes |
| han / hun / den / det | overvurderedes |
| vi | overvurderedes |
| I | overvurderedes |
| de | overvurderedes |