Conjugation of oxidere
to oxidize Ver definición completa →
Aktiv
Infinitiv
| — | oxidere |
Præsens
| jeg | oxiderer |
| du | oxiderer |
| han / hun / den / det | oxiderer |
| vi | oxiderer |
| I | oxiderer |
| de | oxiderer |
Præteritum
| jeg | oxiderede |
| du | oxiderede |
| han / hun / den / det | oxiderede |
| vi | oxiderede |
| I | oxiderede |
| de | oxiderede |
Perfektum
| — | har oxideret |
Imperativ
| — | oxider |
Perfektum participium
| — | oxideret |
Præsens participium
| — | oxiderende |
Passiv
Infinitiv
| — | oxideres |
Præsens
| jeg | oxideres |
| du | oxideres |
| han / hun / den / det | oxideres |
| vi | oxideres |
| I | oxideres |
| de | oxideres |
Præteritum
| jeg | oxideredes |
| du | oxideredes |
| han / hun / den / det | oxideredes |
| vi | oxideredes |
| I | oxideredes |
| de | oxideredes |