Conjugation of overbringe
to convey, to relate, to inform Ver definición completa →
Aktiv
Præsens
| jeg | overbringer |
| du | overbringer |
| han / hun / den / det | overbringer |
| vi | overbringer |
| I | overbringer |
| de | overbringer |
Præteritum
| jeg | overbragte |
| du | overbragte |
| han / hun / den / det | overbragte |
| vi | overbragte |
| I | overbragte |
| de | overbragte |
Perfektum participium
| — | overbragt |