Conjugation of overhøre
to interrogate Ver definición completa →
Aktiv
Infinitiv
| — | overhøre |
Præsens
| jeg | overhører |
| du | overhører |
| han / hun / den / det | overhører |
| vi | overhører |
| I | overhører |
| de | overhører |
Præteritum
| jeg | overhørte |
| du | overhørte |
| han / hun / den / det | overhørte |
| vi | overhørte |
| I | overhørte |
| de | overhørte |
Perfektum
| — | har overhørt |
Imperativ
| — | overhør |
Perfektum participium
| — | overhørt |
Præsens participium
| — | overhørende |
Passiv
Infinitiv
| — | overhøres |
Præsens
| jeg | overhøres |
| du | overhøres |
| han / hun / den / det | overhøres |
| vi | overhøres |
| I | overhøres |
| de | overhøres |
Præteritum
| jeg | overhørtes |
| du | overhørtes |
| han / hun / den / det | overhørtes |
| vi | overhørtes |
| I | overhørtes |
| de | overhørtes |