Conjugation of overlevere
to hand over, deliver Ver definición completa →
Aktiv
Infinitiv
| — | overlevere |
Præsens
| jeg | overleverer |
| du | overleverer |
| han / hun / den / det | overleverer |
| vi | overleverer |
| I | overleverer |
| de | overleverer |
Præteritum
| jeg | overleverede |
| du | overleverede |
| han / hun / den / det | overleverede |
| vi | overleverede |
| I | overleverede |
| de | overleverede |
Perfektum
| — | har overleveret |
Imperativ
| — | overlever |
Perfektum participium
| — | overleveret |
Præsens participium
| — | overleverende |
Passiv
Infinitiv
| — | overleveres |
Præsens
| jeg | overleveres |
| du | overleveres |
| han / hun / den / det | overleveres |
| vi | overleveres |
| I | overleveres |
| de | overleveres |
Præteritum
| jeg | overleveredes |
| du | overleveredes |
| han / hun / den / det | overleveredes |
| vi | overleveredes |
| I | overleveredes |
| de | overleveredes |