Conjugation of overdrage
to transfer, convey (e.g. property) Ver definición completa →
Aktiv
Infinitiv
| — | overdrage |
Præsens
| jeg | overdrager |
| du | overdrager |
| han / hun / den / det | overdrager |
| vi | overdrager |
| I | overdrager |
| de | overdrager |
Præteritum
| jeg | overdrog |
| du | overdrog |
| han / hun / den / det | overdrog |
| vi | overdrog |
| I | overdrog |
| de | overdrog |
Imperativ
| — | overdrag |
Perfektum participium
| — | overdraget |
Præsens participium
| — | overdragende |
Passiv
Infinitiv
| — | overdrages |
Præsens
| jeg | overdrages |
| du | overdrages |
| han / hun / den / det | overdrages |
| vi | overdrages |
| I | overdrages |
| de | overdrages |
Præteritum
| jeg | overdrogs |
| du | overdrogs |
| han / hun / den / det | overdrogs |
| vi | overdrogs |
| I | overdrogs |
| de | overdrogs |