Conjugation of organisere
to organise/organize Ver definición completa →
Aktiv
Infinitiv
| — | organisere |
Præsens
| jeg | organiserer |
| du | organiserer |
| han / hun / den / det | organiserer |
| vi | organiserer |
| I | organiserer |
| de | organiserer |
Præteritum
| jeg | organiserede |
| du | organiserede |
| han / hun / den / det | organiserede |
| vi | organiserede |
| I | organiserede |
| de | organiserede |
Perfektum
| — | har organiseret |
Imperativ
| — | organiser |
Perfektum participium
| — | organiseret |
Præsens participium
| — | organiserende |
Passiv
Infinitiv
| — | organiseres |
Præsens
| jeg | organiseres |
| du | organiseres |
| han / hun / den / det | organiseres |
| vi | organiseres |
| I | organiseres |
| de | organiseres |
Præteritum
| jeg | organiseredes |
| du | organiseredes |
| han / hun / den / det | organiseredes |
| vi | organiseredes |
| I | organiseredes |
| de | organiseredes |