Conjugation of korrodere
to corrode Ver definición completa →
Aktiv
Infinitiv
| — | korrodere |
Præsens
| jeg | korroderer |
| du | korroderer |
| han / hun / den / det | korroderer |
| vi | korroderer |
| I | korroderer |
| de | korroderer |
Præteritum
| jeg | korroderede |
| du | korroderede |
| han / hun / den / det | korroderede |
| vi | korroderede |
| I | korroderede |
| de | korroderede |
Perfektum
| — | har korroderet |
Imperativ
| — | korroder |
Perfektum participium
| — | korroderet |
Præsens participium
| — | korroderende |
Passiv
Infinitiv
| — | korroderes |
Præsens
| jeg | korroderes |
| du | korroderes |
| han / hun / den / det | korroderes |
| vi | korroderes |
| I | korroderes |
| de | korroderes |
Præteritum
| jeg | korroderedes |
| du | korroderedes |
| han / hun / den / det | korroderedes |
| vi | korroderedes |
| I | korroderedes |
| de | korroderedes |