Conjugation of korte
to shorten Ver definición completa →
Aktiv
Infinitiv
| — | korte |
Præsens
| jeg | korter |
| du | korter |
| han / hun / den / det | korter |
| vi | korter |
| I | korter |
| de | korter |
Præteritum
| jeg | kortede |
| du | kortede |
| han / hun / den / det | kortede |
| vi | kortede |
| I | kortede |
| de | kortede |
Perfektum
| — | har kortet |
Imperativ
| — | kort |
Perfektum participium
| — | kortet |
Præsens participium
| — | kortende |
Passiv
Infinitiv
| — | kortes |
Præsens
| jeg | kortes |
| du | kortes |
| han / hun / den / det | kortes |
| vi | kortes |
| I | kortes |
| de | kortes |
Præteritum
| jeg | kortedes |
| du | kortedes |
| han / hun / den / det | kortedes |
| vi | kortedes |
| I | kortedes |
| de | kortedes |