Conjugation of kondolere
to condole Ver definición completa →
Aktiv
Infinitiv
| — | kondolere |
Præsens
| jeg | kondolerer |
| du | kondolerer |
| han / hun / den / det | kondolerer |
| vi | kondolerer |
| I | kondolerer |
| de | kondolerer |
Præteritum
| jeg | kondolerede |
| du | kondolerede |
| han / hun / den / det | kondolerede |
| vi | kondolerede |
| I | kondolerede |
| de | kondolerede |
Perfektum
| — | har kondoleret |
Imperativ
| — | kondoler |
Perfektum participium
| — | kondoleret |
Præsens participium
| — | kondolerende |
Passiv
Infinitiv
| — | kondoleres |
Præsens
| jeg | kondoleres |
| du | kondoleres |
| han / hun / den / det | kondoleres |
| vi | kondoleres |
| I | kondoleres |
| de | kondoleres |
Præteritum
| jeg | kondoleredes |
| du | kondoleredes |
| han / hun / den / det | kondoleredes |
| vi | kondoleredes |
| I | kondoleredes |
| de | kondoleredes |