Conjugation of konfiskere
to confiscate Ver definición completa →
Aktiv
Infinitiv
| — | konfiskere |
Præsens
| jeg | konfiskerer |
| du | konfiskerer |
| han / hun / den / det | konfiskerer |
| vi | konfiskerer |
| I | konfiskerer |
| de | konfiskerer |
Præteritum
| jeg | konfiskerede |
| du | konfiskerede |
| han / hun / den / det | konfiskerede |
| vi | konfiskerede |
| I | konfiskerede |
| de | konfiskerede |
Perfektum
| — | har konfiskeret |
Imperativ
| — | konfisker |
Perfektum participium
| — | konfiskeret |
Præsens participium
| — | konfiskerende |
Passiv
Infinitiv
| — | konfiskeres |
Præsens
| jeg | konfiskeres |
| du | konfiskeres |
| han / hun / den / det | konfiskeres |
| vi | konfiskeres |
| I | konfiskeres |
| de | konfiskeres |
Præteritum
| jeg | konfiskeredes |
| du | konfiskeredes |
| han / hun / den / det | konfiskeredes |
| vi | konfiskeredes |
| I | konfiskeredes |
| de | konfiskeredes |