Conjugation of komplimentere
to compliment Ver definición completa →
Aktiv
Infinitiv
| — | komplimentere |
Præsens
| jeg | komplimenterer |
| du | komplimenterer |
| han / hun / den / det | komplimenterer |
| vi | komplimenterer |
| I | komplimenterer |
| de | komplimenterer |
Præteritum
| jeg | komplimenterede |
| du | komplimenterede |
| han / hun / den / det | komplimenterede |
| vi | komplimenterede |
| I | komplimenterede |
| de | komplimenterede |
Perfektum
| — | har komplimenteret |
Imperativ
| — | komplimenter |
Perfektum participium
| — | komplimenteret |
Præsens participium
| — | komplimenterende |
Passiv
Infinitiv
| — | komplimenteres |
Præsens
| jeg | komplimenteres |
| du | komplimenteres |
| han / hun / den / det | komplimenteres |
| vi | komplimenteres |
| I | komplimenteres |
| de | komplimenteres |
Præteritum
| jeg | komplimenteredes |
| du | komplimenteredes |
| han / hun / den / det | komplimenteredes |
| vi | komplimenteredes |
| I | komplimenteredes |
| de | komplimenteredes |