Conjugation of kommutere
to commute Ver definición completa →
Aktiv
Infinitiv
| — | kommutere |
Præsens
| jeg | kommuterer |
| du | kommuterer |
| han / hun / den / det | kommuterer |
| vi | kommuterer |
| I | kommuterer |
| de | kommuterer |
Præteritum
| jeg | kommuterede |
| du | kommuterede |
| han / hun / den / det | kommuterede |
| vi | kommuterede |
| I | kommuterede |
| de | kommuterede |
Perfektum
| — | har kommuteret |
Imperativ
| — | kommuter |
Perfektum participium
| — | kommuteret |
Præsens participium
| — | kommuterende |
Passiv
Infinitiv
| — | kommuteres |
Præsens
| jeg | kommuteres |
| du | kommuteres |
| han / hun / den / det | kommuteres |
| vi | kommuteres |
| I | kommuteres |
| de | kommuteres |
Præteritum
| jeg | kommuteredes |
| du | kommuteredes |
| han / hun / den / det | kommuteredes |
| vi | kommuteredes |
| I | kommuteredes |
| de | kommuteredes |