Conjugation of kogle
to conjure, allure, entice; to do magic Ver definición completa →
Aktiv
Infinitiv
| — | kogle |
Præsens
| jeg | kogler |
| du | kogler |
| han / hun / den / det | kogler |
| vi | kogler |
| I | kogler |
| de | kogler |
Præteritum
| jeg | koglede |
| du | koglede |
| han / hun / den / det | koglede |
| vi | koglede |
| I | koglede |
| de | koglede |
Perfektum
| — | har koglet |
Imperativ
| — | kogl |
Perfektum participium
| — | koglet |
Præsens participium
| — | koglende |
Passiv
Infinitiv
| — | kogles |
Præsens
| jeg | kogles |
| du | kogles |
| han / hun / den / det | kogles |
| vi | kogles |
| I | kogles |
| de | kogles |
Præteritum
| jeg | kogledes |
| du | kogledes |
| han / hun / den / det | kogledes |
| vi | kogledes |
| I | kogledes |
| de | kogledes |