Conjugation of kolonisere
For an animal to migrate or spread to a new area. Ver definición completa →
Aktiv
Infinitiv
| — | kolonisere |
Præsens
| jeg | koloniserer |
| du | koloniserer |
| han / hun / den / det | koloniserer |
| vi | koloniserer |
| I | koloniserer |
| de | koloniserer |
Præteritum
| jeg | koloniserede |
| du | koloniserede |
| han / hun / den / det | koloniserede |
| vi | koloniserede |
| I | koloniserede |
| de | koloniserede |
Perfektum
| — | har koloniseret |
Imperativ
| — | koloniser |
Perfektum participium
| — | koloniseret |
Præsens participium
| — | koloniserende |
Passiv
Infinitiv
| — | koloniseres |
Præsens
| jeg | koloniseres |
| du | koloniseres |
| han / hun / den / det | koloniseres |
| vi | koloniseres |
| I | koloniseres |
| de | koloniseres |
Præteritum
| jeg | koloniseredes |
| du | koloniseredes |
| han / hun / den / det | koloniseredes |
| vi | koloniseredes |
| I | koloniseredes |
| de | koloniseredes |