Conjugation of illudere
to create an illusion Ver definición completa →
Aktiv
Infinitiv
| — | at illudere |
Præsens
| jeg | illuderer |
| du | illuderer |
| han / hun / den / det | illuderer |
| vi | illuderer |
| I | illuderer |
| de | illuderer |
Præteritum
| jeg | illuderede |
| du | illuderede |
| han / hun / den / det | illuderede |
| vi | illuderede |
| I | illuderede |
| de | illuderede |
Perfektum
| — | har illuderet |
Imperativ
| — | illuder |