Conjugation of illuminere
to illuminate Ver definición completa →
Aktiv
Infinitiv
| — | at illuminere |
Præsens
| jeg | illuminerer |
| du | illuminerer |
| han / hun / den / det | illuminerer |
| vi | illuminerer |
| I | illuminerer |
| de | illuminerer |
Præteritum
| jeg | illuminerede |
| du | illuminerede |
| han / hun / den / det | illuminerede |
| vi | illuminerede |
| I | illuminerede |
| de | illuminerede |
Perfektum
| — | har illumineret |
Imperativ
| — | illuminer |