Conjugation of ilte
iltəoxide (a compound of oxygen with any other chemical element) Ver definición completa →
Aktiv
Infinitiv
| — | ilte |
Præsens
| jeg | ilter |
| du | ilter |
| han / hun / den / det | ilter |
| vi | ilter |
| I | ilter |
| de | ilter |
Præteritum
| jeg | iltede |
| du | iltede |
| han / hun / den / det | iltede |
| vi | iltede |
| I | iltede |
| de | iltede |
Imperativ
| — | ilt |
Perfektum participium
| — | iltet |
Præsens participium
| — | iltende |
Passiv
Infinitiv
| — | iltes |
Præsens
| jeg | iltes |
| du | iltes |
| han / hun / den / det | iltes |
| vi | iltes |
| I | iltes |
| de | iltes |
Præteritum
| jeg | iltedes |
| du | iltedes |
| han / hun / den / det | iltedes |
| vi | iltedes |
| I | iltedes |
| de | iltedes |