Conjugation of gruble
to ponder, contemplate, brood, muse Ver definición completa →
Aktiv
Infinitiv
| — | gruble |
Præsens
| jeg | grubler |
| du | grubler |
| han / hun / den / det | grubler |
| vi | grubler |
| I | grubler |
| de | grubler |
Præteritum
| jeg | grublede |
| du | grublede |
| han / hun / den / det | grublede |
| vi | grublede |
| I | grublede |
| de | grublede |
Perfektum
| — | har grublet |
Imperativ
| — | grubl |
Perfektum participium
| — | grublet |
Præsens participium
| — | grublende |
Passiv
Infinitiv
| — | grubles |
Præsens
| jeg | grubles |
| du | grubles |
| han / hun / den / det | grubles |
| vi | grubles |
| I | grubles |
| de | grubles |
Præteritum
| jeg | grubledes |
| du | grubledes |
| han / hun / den / det | grubledes |
| vi | grubledes |
| I | grubledes |
| de | grubledes |