Conjugation of grunde
to establish Ver definición completa →
Aktiv
Infinitiv
| — | grunde |
Præsens
| jeg | grunder |
| du | grunder |
| han / hun / den / det | grunder |
| vi | grunder |
| I | grunder |
| de | grunder |
Præteritum
| jeg | grundede |
| du | grundede |
| han / hun / den / det | grundede |
| vi | grundede |
| I | grundede |
| de | grundede |
Perfektum
| — | har grundet |
Imperativ
| — | grund |
Perfektum participium
| — | grundet |
Præsens participium
| — | grundende |
Passiv
Infinitiv
| — | grundes |
Præsens
| jeg | grundes |
| du | grundes |
| han / hun / den / det | grundes |
| vi | grundes |
| I | grundes |
| de | grundes |
Præteritum
| jeg | grundedes |
| du | grundedes |
| han / hun / den / det | grundedes |
| vi | grundedes |
| I | grundedes |
| de | grundedes |