Conjugation of gro
to sprout, germinate Ver definición completa →
Aktiv
Infinitiv
| — | gro |
Præsens
| jeg | gror |
| du | gror |
| han / hun / den / det | gror |
| vi | gror |
| I | gror |
| de | gror |
Præteritum
| jeg | groede |
| du | groede |
| han / hun / den / det | groede |
| vi | groede |
| I | groede |
| de | groede |
Perfektum
| — | har groet |
Imperativ
| — | gro |
Perfektum participium
| — | groet |
Præsens participium
| — | groende |
Passiv
Infinitiv
| — | groes |
Præsens
| jeg | groes |
| du | groes |
| han / hun / den / det | groes |
| vi | groes |
| I | groes |
| de | groes |
Præteritum
| jeg | groedes |
| du | groedes |
| han / hun / den / det | groedes |
| vi | groedes |
| I | groedes |
| de | groedes |