Conjugation of genleve
to relive; to experience again Ver definición completa →
Aktiv
Infinitiv
| — | genleve |
Præsens
| jeg | genlever |
| du | genlever |
| han / hun / den / det | genlever |
| vi | genlever |
| I | genlever |
| de | genlever |
Præteritum
| jeg | genlevede |
| du | genlevede |
| han / hun / den / det | genlevede |
| vi | genlevede |
| I | genlevede |
| de | genlevede |
Perfektum
| — | har genlevet |
Imperativ
| — | genlev |
Perfektum participium
| — | genlevet |
Præsens participium
| — | genlevende |
Passiv
Infinitiv
| — | genleves |
Præsens
| jeg | genleves |
| du | genleves |
| han / hun / den / det | genleves |
| vi | genleves |
| I | genleves |
| de | genleves |
Præteritum
| jeg | genlevedes |
| du | genlevedes |
| han / hun / den / det | genlevedes |
| vi | genlevedes |
| I | genlevedes |
| de | genlevedes |