Conjugation of gennemføre
[ˈɡɛnəmˌføˀʌ]to process, to fulfill, to put into effect Ver definición completa →
Aktiv
Infinitiv
| — | gennemføre |
Præsens
| jeg | gennemfører |
| du | gennemfører |
| han / hun / den / det | gennemfører |
| vi | gennemfører |
| I | gennemfører |
| de | gennemfører |
Præteritum
| jeg | gennemførte |
| du | gennemførte |
| han / hun / den / det | gennemførte |
| vi | gennemførte |
| I | gennemførte |
| de | gennemførte |
Perfektum
| — | har gennemført |
Imperativ
| — | gennemfør |
Perfektum participium
| — | gennemført |
Præsens participium
| — | gennemførende |
Passiv
Infinitiv
| — | gennemføres |
Præsens
| jeg | gennemføres |
| du | gennemføres |
| han / hun / den / det | gennemføres |
| vi | gennemføres |
| I | gennemføres |
| de | gennemføres |