Conjugation of fraråde
to discourage, dissuade, advise (someone) against (doing something) Ver definición completa →
Aktiv
Infinitiv
| — | fraråde |
Præsens
| jeg | fraråder |
| du | fraråder |
| han / hun / den / det | fraråder |
| vi | fraråder |
| I | fraråder |
| de | fraråder |
Præteritum
| jeg | frarådede |
| du | frarådede |
| han / hun / den / det | frarådede |
| vi | frarådede |
| I | frarådede |
| de | frarådede |
Perfektum
| — | har frarådet |
Imperativ
| — | fraråd |
Perfektum participium
| — | frarådet |
Præsens participium
| — | frarådende |
Passiv
Infinitiv
| — | frarådes |
Præsens
| jeg | frarådes |
| du | frarådes |
| han / hun / den / det | frarådes |
| vi | frarådes |
| I | frarådes |
| de | frarådes |
Præteritum
| jeg | frarådedes |
| du | frarådedes |
| han / hun / den / det | frarådedes |
| vi | frarådedes |
| I | frarådedes |
| de | frarådedes |