Conjugation of fratage
to deprive, divest; to strip someone of something Ver definición completa →
Aktiv
Infinitiv
| — | fratage |
Præsens
| jeg | fratager |
| du | fratager |
| han / hun / den / det | fratager |
| vi | fratager |
| I | fratager |
| de | fratager |
Præteritum
| jeg | fratog |
| du | fratog |
| han / hun / den / det | fratog |
| vi | fratog |
| I | fratog |
| de | fratog |
Imperativ
| — | fratag |
Perfektum participium
| — | frataget |
Præsens participium
| — | fratagende |
Passiv
Infinitiv
| — | fratages |
Præsens
| jeg | fratages |
| du | fratages |
| han / hun / den / det | fratages |
| vi | fratages |
| I | fratages |
| de | fratages |