Conjugation of forvirre
to confuse; to disturb, mix up, bewilder Ver definición completa →
Aktiv
Infinitiv
| — | forvirre |
Præsens
| jeg | forvirrer |
| du | forvirrer |
| han / hun / den / det | forvirrer |
| vi | forvirrer |
| I | forvirrer |
| de | forvirrer |
Præteritum
| jeg | forvirrede |
| du | forvirrede |
| han / hun / den / det | forvirrede |
| vi | forvirrede |
| I | forvirrede |
| de | forvirrede |
Perfektum
| — | har forvirret |
Imperativ
| — | forvir |
Perfektum participium
| — | forvirret |
Præsens participium
| — | forvirrende |
Passiv
Infinitiv
| — | forvirres |
Præsens
| jeg | forvirres |
| du | forvirres |
| han / hun / den / det | forvirres |
| vi | forvirres |
| I | forvirres |
| de | forvirres |
Præteritum
| jeg | forvirredes |
| du | forvirredes |
| han / hun / den / det | forvirredes |
| vi | forvirredes |
| I | forvirredes |
| de | forvirredes |