Conjugation of forvolde
to cause, to be the cause of (something); to be responsible for Ver definición completa →
Aktiv
Infinitiv
| — | forvolde |
Præsens
| jeg | forvolder |
| du | forvolder |
| han / hun / den / det | forvolder |
| vi | forvolder |
| I | forvolder |
| de | forvolder |
Præteritum
| jeg | forvoldte |
| du | forvoldte |
| han / hun / den / det | forvoldte |
| vi | forvoldte |
| I | forvoldte |
| de | forvoldte |
Perfektum
| — | har forvoldt |
Imperativ
| — | forvold |
Perfektum participium
| — | forvoldt |
Præsens participium
| — | forvoldende |
Passiv
Infinitiv
| — | forvoldes |
Præsens
| jeg | forvoldes |
| du | forvoldes |
| han / hun / den / det | forvoldes |
| vi | forvoldes |
| I | forvoldes |
| de | forvoldes |
Præteritum
| jeg | forvoldtes |
| du | forvoldtes |
| han / hun / den / det | forvoldtes |
| vi | forvoldtes |
| I | forvoldtes |
| de | forvoldtes |