Conjugation of forvitre
to crumble (to fall apart) Ver definición completa →
Aktiv
Infinitiv
| — | forvitre |
Præsens
| jeg | forvitrer |
| du | forvitrer |
| han / hun / den / det | forvitrer |
| vi | forvitrer |
| I | forvitrer |
| de | forvitrer |
Præteritum
| jeg | forvitrede |
| du | forvitrede |
| han / hun / den / det | forvitrede |
| vi | forvitrede |
| I | forvitrede |
| de | forvitrede |
Perfektum
| — | er forvitret |
Imperativ
| — | forvitr |
Perfektum participium
| — | forvitret |
Præsens participium
| — | forvitrende |
Passiv
Infinitiv
| — | forvitres |
Præsens
| jeg | forvitres |
| du | forvitres |
| han / hun / den / det | forvitres |
| vi | forvitres |
| I | forvitres |
| de | forvitres |
Præteritum
| jeg | forvitredes |
| du | forvitredes |
| han / hun / den / det | forvitredes |
| vi | forvitredes |
| I | forvitredes |
| de | forvitredes |