Conjugation of forstærke
strengthen; make stronger Ver definición completa →
Aktiv
Infinitiv
| — | at forstærke |
Præsens
| jeg | forstærker |
| du | forstærker |
| han / hun / den / det | forstærker |
| vi | forstærker |
| I | forstærker |
| de | forstærker |
Præteritum
| jeg | forstærkede |
| du | forstærkede |
| han / hun / den / det | forstærkede |
| vi | forstærkede |
| I | forstærkede |
| de | forstærkede |
Perfektum
| — | har forstærket |
Imperativ
| — | forstærk |