Conjugation of forstøde
to expel, banish, cast out, drive away Ver definición completa →
Aktiv
Infinitiv
| — | forstøde |
Præsens
| jeg | forstøder |
| du | forstøder |
| han / hun / den / det | forstøder |
| vi | forstøder |
| I | forstøder |
| de | forstøder |
Præteritum
| jeg | forstødte |
| du | forstødte |
| han / hun / den / det | forstødte |
| vi | forstødte |
| I | forstødte |
| de | forstødte |
Perfektum
| — | har forstødt |
Imperativ
| — | forstød |
Perfektum participium
| — | forstødt |
Præsens participium
| — | forstødende |
Passiv
Infinitiv
| — | forstødes |
Præsens
| jeg | forstødes |
| du | forstødes |
| han / hun / den / det | forstødes |
| vi | forstødes |
| I | forstødes |
| de | forstødes |
Præteritum
| jeg | forstødtes |
| du | forstødtes |
| han / hun / den / det | forstødtes |
| vi | forstødtes |
| I | forstødtes |
| de | forstødtes |