Conjugation of forstille
to pretend, feign Ver definición completa →
Aktiv
Infinitiv
| — | forstille |
Præsens
| jeg | forstiller |
| du | forstiller |
| han / hun / den / det | forstiller |
| vi | forstiller |
| I | forstiller |
| de | forstiller |
Præteritum
| jeg | forstillede |
| du | forstillede |
| han / hun / den / det | forstillede |
| vi | forstillede |
| I | forstillede |
| de | forstillede |
Perfektum
| — | har forstillet |
Imperativ
| — | forstil |
Perfektum participium
| — | forstillet |