Aktiv
Infinitiv
| — | forsømme |
Præsens
| jeg | forsømmer |
| du | forsømmer |
| han / hun / den / det | forsømmer |
| vi | forsømmer |
| I | forsømmer |
| de | forsømmer |
Præteritum
| jeg | forsømte |
| du | forsømte |
| han / hun / den / det | forsømte |
| vi | forsømte |
| I | forsømte |
| de | forsømte |
Perfektum
| — | har forsømt |
Imperativ
| — | forsøm |
Perfektum participium
| — | forsømt |
Præsens participium
| — | forsømmende |
Passiv
Infinitiv
| — | forsømmes |
Præsens
| jeg | forsømmes |
| du | forsømmes |
| han / hun / den / det | forsømmes |
| vi | forsømmes |
| I | forsømmes |
| de | forsømmes |
Præteritum
| jeg | forsømtes |
| du | forsømtes |
| han / hun / den / det | forsømtes |
| vi | forsømtes |
| I | forsømtes |
| de | forsømtes |