Conjugation of fornøje
to amuse, entertain Ver definición completa →
Aktiv
Infinitiv
| — | fornøje |
Præsens
| jeg | fornøjer |
| du | fornøjer |
| han / hun / den / det | fornøjer |
| vi | fornøjer |
| I | fornøjer |
| de | fornøjer |
Præteritum
| jeg | fornøjede |
| du | fornøjede |
| han / hun / den / det | fornøjede |
| vi | fornøjede |
| I | fornøjede |
| de | fornøjede |
Imperativ
| — | fornøj |
Perfektum participium
| — | fornøjet |
Præsens participium
| — | fornøjende |
Passiv
Infinitiv
| — | fornøjes |
Præsens
| jeg | fornøjes |
| du | fornøjes |
| han / hun / den / det | fornøjes |
| vi | fornøjes |
| I | fornøjes |
| de | fornøjes |
Præteritum
| jeg | fornøjedes |
| du | fornøjedes |
| han / hun / den / det | fornøjedes |
| vi | fornøjedes |
| I | fornøjedes |
| de | fornøjedes |