Conjugation of forøve
to commit (e.g. a crime) Ver definición completa →
Aktiv
Infinitiv
| — | forøve |
Præsens
| jeg | forøver |
| du | forøver |
| han / hun / den / det | forøver |
| vi | forøver |
| I | forøver |
| de | forøver |
Præteritum
| jeg | forøvede |
| du | forøvede |
| han / hun / den / det | forøvede |
| vi | forøvede |
| I | forøvede |
| de | forøvede |
Perfektum
| — | har forøvet |
Imperativ
| — | forøv |
Perfektum participium
| — | forøvet |
Præsens participium
| — | forøven |
Passiv
Infinitiv
| — | forøves |
Præsens
| jeg | forøves |
| du | forøves |
| han / hun / den / det | forøves |
| vi | forøves |
| I | forøves |
| de | forøves |
Præteritum
| jeg | forøvedes |
| du | forøvedes |
| han / hun / den / det | forøvedes |
| vi | forøvedes |
| I | forøvedes |
| de | forøvedes |