Conjugation of formørke
to obscure, darken Ver definición completa →
Aktiv
Infinitiv
| — | formørke |
Præsens
| jeg | formørker |
| du | formørker |
| han / hun / den / det | formørker |
| vi | formørker |
| I | formørker |
| de | formørker |
Præteritum
| jeg | formørkede |
| du | formørkede |
| han / hun / den / det | formørkede |
| vi | formørkede |
| I | formørkede |
| de | formørkede |
Perfektum
| — | har formørket |
Imperativ
| — | formørk |
Perfektum participium
| — | formørket |
Præsens participium
| — | formørkende |
Passiv
Infinitiv
| — | formørkes |
Præsens
| jeg | formørkes |
| du | formørkes |
| han / hun / den / det | formørkes |
| vi | formørkes |
| I | formørkes |
| de | formørkes |
Præteritum
| jeg | formørkedes |
| du | formørkedes |
| han / hun / den / det | formørkedes |
| vi | formørkedes |
| I | formørkedes |
| de | formørkedes |