Conjugation of fornærme
to offend, insult Ver definición completa →
Aktiv
Infinitiv
| — | fornærme |
Præsens
| jeg | fornærmer |
| du | fornærmer |
| han / hun / den / det | fornærmer |
| vi | fornærmer |
| I | fornærmer |
| de | fornærmer |
Præteritum
| jeg | fornærmede |
| du | fornærmede |
| han / hun / den / det | fornærmede |
| vi | fornærmede |
| I | fornærmede |
| de | fornærmede |
Perfektum
| — | har fornærmet |
Imperativ
| — | fornærm |
Perfektum participium
| — | fornærmet |
Præsens participium
| — | fornærmende |
Passiv
Infinitiv
| — | fornærmes |
Præsens
| jeg | fornærmes |
| du | fornærmes |
| han / hun / den / det | fornærmes |
| vi | fornærmes |
| I | fornærmes |
| de | fornærmes |
Præteritum
| jeg | fornærmedes |
| du | fornærmedes |
| han / hun / den / det | fornærmedes |
| vi | fornærmedes |
| I | fornærmedes |
| de | fornærmedes |