Conjugation of fordømme
to condemn, damn Ver definición completa →
Aktiv
Infinitiv
| — | fordømme |
Præsens
| jeg | fordømmer |
| du | fordømmer |
| han / hun / den / det | fordømmer |
| vi | fordømmer |
| I | fordømmer |
| de | fordømmer |
Præteritum
| jeg | fordømte |
| du | fordømte |
| han / hun / den / det | fordømte |
| vi | fordømte |
| I | fordømte |
| de | fordømte |
Perfektum
| — | har fordømt |
Imperativ
| — | fordøm |
Perfektum participium
| — | fordømt |
Præsens participium
| — | fordømmende |
Passiv
Infinitiv
| — | fordømmes |
Præsens
| jeg | fordømmes |
| du | fordømmes |
| han / hun / den / det | fordømmes |
| vi | fordømmes |
| I | fordømmes |
| de | fordømmes |
Præteritum
| jeg | fordømtes |
| du | fordømtes |
| han / hun / den / det | fordømtes |
| vi | fordømtes |
| I | fordømtes |
| de | fordømtes |