Conjugation of fordrive
to expel, banish, drive away Ver definición completa →
Aktiv
Infinitiv
| — | fordrive |
Præsens
| jeg | fordriver |
| du | fordriver |
| han / hun / den / det | fordriver |
| vi | fordriver |
| I | fordriver |
| de | fordriver |
Præteritum
| jeg | fordrev |
| du | fordrev |
| han / hun / den / det | fordrev |
| vi | fordrev |
| I | fordrev |
| de | fordrev |
Imperativ
| — | fordriv |
Perfektum participium
| — | fordrevet |
Præsens participium
| — | fordrivende |
Passiv
Infinitiv
| — | fordrives |
Præsens
| jeg | fordrives |
| du | fordrives |
| han / hun / den / det | fordrives |
| vi | fordrives |
| I | fordrives |
| de | fordrives |