Conjugation of forebygge
to prevent, avoid Ver definición completa →
Aktiv
Infinitiv
| — | forebygge |
Præsens
| jeg | forebygger |
| du | forebygger |
| han / hun / den / det | forebygger |
| vi | forebygger |
| I | forebygger |
| de | forebygger |
Præteritum
| jeg | forebyggede |
| du | forebyggede |
| han / hun / den / det | forebyggede |
| vi | forebyggede |
| I | forebyggede |
| de | forebyggede |
Perfektum
| — | har forebygget |
Imperativ
| — | forebyg |
Perfektum participium
| — | forebygget |
Præsens participium
| — | forebyggende |
Passiv
Infinitiv
| — | forebygges |
Præsens
| jeg | forebygges |
| du | forebygges |
| han / hun / den / det | forebygges |
| vi | forebygges |
| I | forebygges |
| de | forebygges |
Præteritum
| jeg | forebyggedes |
| du | forebyggedes |
| han / hun / den / det | forebyggedes |
| vi | forebyggedes |
| I | forebyggedes |
| de | forebyggedes |