Conjugation of fordærve
[fʌˈdæɐ̯ˀvə]to ruin, demoralize, corrupt, destroy Ver definición completa →
Aktiv
Infinitiv
| — | fordærve |
Præsens
| jeg | fordærver |
| du | fordærver |
| han / hun / den / det | fordærver |
| vi | fordærver |
| I | fordærver |
| de | fordærver |
Præteritum
| jeg | fordærvede |
| du | fordærvede |
| han / hun / den / det | fordærvede |
| vi | fordærvede |
| I | fordærvede |
| de | fordærvede |
Perfektum
| — | har fordærvet |
Imperativ
| — | fordærv |
Perfektum participium
| — | fordærvet |
Præsens participium
| — | fordærvende |
Passiv
Infinitiv
| — | fordærves |
Præsens
| jeg | fordærves |
| du | fordærves |
| han / hun / den / det | fordærves |
| vi | fordærves |
| I | fordærves |
| de | fordærves |
Præteritum
| jeg | fordærvedes |
| du | fordærvedes |
| han / hun / den / det | fordærvedes |
| vi | fordærvedes |
| I | fordærvedes |
| de | fordærvedes |