Conjugation of erholde
to get, receive Ver definición completa →
Aktiv
Infinitiv
| — | erholde |
Præsens
| jeg | erholder |
| du | erholder |
| han / hun / den / det | erholder |
| vi | erholder |
| I | erholder |
| de | erholder |
Præteritum
| jeg | erholdt |
| du | erholdt |
| han / hun / den / det | erholdt |
| vi | erholdt |
| I | erholdt |
| de | erholdt |
Perfektum
| — | har erholdt |
Imperativ
| — | erhold |
Perfektum participium
| — | erholdt |
Præsens participium
| — | erholdende |
Passiv
Infinitiv
| — | erholdes |
Præsens
| jeg | erholdes |
| du | erholdes |
| han / hun / den / det | erholdes |
| vi | erholdes |
| I | erholdes |
| de | erholdes |