Conjugation of erhverve
[æɐ̯ˈvæɐ̯ˀvə]to gain or acquire something by virtue of the development one undergoes. Ver definición completa →
Aktiv
Infinitiv
| — | erhverve |
Præsens
| jeg | erhverver |
| du | erhverver |
| han / hun / den / det | erhverver |
| vi | erhverver |
| I | erhverver |
| de | erhverver |
Præteritum
| jeg | erhvervede |
| du | erhvervede |
| han / hun / den / det | erhvervede |
| vi | erhvervede |
| I | erhvervede |
| de | erhvervede |
Imperativ
| — | erhverv |
Perfektum participium
| — | erhvervet |
Præsens participium
| — | erhvervende |
Passiv
Infinitiv
| — | erhverves |
Præsens
| jeg | erhverves |
| du | erhverves |
| han / hun / den / det | erhverves |
| vi | erhverves |
| I | erhverves |
| de | erhverves |
Præteritum
| jeg | erhvervedes |
| du | erhvervedes |
| han / hun / den / det | erhvervedes |
| vi | erhvervedes |
| I | erhvervedes |
| de | erhvervedes |