Conjugation of eftertænke
[ˈɛfdʌˌtɛŋˀɡə]to ponder; to consider; to reflect on Ver definición completa →
Aktiv
Infinitiv
| — | eftertænke |
Præsens
| jeg | eftertænker |
| du | eftertænker |
| han / hun / den / det | eftertænker |
| vi | eftertænker |
| I | eftertænker |
| de | eftertænker |
Præteritum
| jeg | eftertænkte |
| du | eftertænkte |
| han / hun / den / det | eftertænkte |
| vi | eftertænkte |
| I | eftertænkte |
| de | eftertænkte |
Perfektum
| — | har eftertænkt |
Imperativ
| — | eftertænk |
Perfektum participium
| — | eftertænkt |
Præsens participium
| — | eftertænkende |
Passiv
Infinitiv
| — | eftertænkes |
Præsens
| jeg | eftertænkes |
| du | eftertænkes |
| han / hun / den / det | eftertænkes |
| vi | eftertænkes |
| I | eftertænkes |
| de | eftertænkes |
Præteritum
| jeg | eftertænktes |
| du | eftertænktes |
| han / hun / den / det | eftertænktes |
| vi | eftertænktes |
| I | eftertænktes |
| de | eftertænktes |