Conjugation of eftergive
to forgive, relent Ver definición completa →
Aktiv
Infinitiv
| — | eftergive |
Præsens
| jeg | eftergiver |
| du | eftergiver |
| han / hun / den / det | eftergiver |
| vi | eftergiver |
| I | eftergiver |
| de | eftergiver |
Præteritum
| jeg | eftergav |
| du | eftergav |
| han / hun / den / det | eftergav |
| vi | eftergav |
| I | eftergav |
| de | eftergav |
Imperativ
| — | eftergiv |
Perfektum participium
| — | eftergivet |
Præsens participium
| — | eftergivende |
Passiv
Infinitiv
| — | eftergives |
Præsens
| jeg | eftergives |
| du | eftergives |
| han / hun / den / det | eftergives |
| vi | eftergives |
| I | eftergives |
| de | eftergives |